Film anmeldelse : Iqbal & den hemmelige opskrift .. Årets sjoveste børnefilm!

20 spørgsmål til : Nutidensmor

Forleden dag satte jeg gang i en blogleg, hvor jeg bad jer læsere fortælle mig hvilke bloggere, i gerne så mig stille 20 sjove, personlige og anderledes spørgsmål 🙂 Der var massere af kommentarer og en af dem i var særdeles nysgerrige omkring, var dygtige og sjove Johanne fra bloggen NUTIDENSMOR.DK Her får i hendes svar og dermed mit 2. indlæg i føljetonnen “20 spørgsmål til”.

Smid endelig en kommentar med navnene på hvem i ellers vil lære at kende. Så ser vi om føljetonen kan blive en søndagsting 😉 Indtil da kan i læse mine svar på selvsamme spørgsmål lige her.

TRYK HER for sidste uges interview med smukke SNEGLCILLE.DK. 

♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦

10868271_10152421794571637_8338953403943640418_nJohanne Køster Mygind – 27 år – Århus – Blogger på Nutidensmor.dk

Hvor bor du?
Jeg bor i en kom-hinanden-ved (læs: lille) lejlighed i Frederiksbjerg i Aarhus.

Hvad er dit stjernetegn?
Jeg er skorpion. Det ved jeg udelukkende fordi jeg en overgang syntes det var pissesejt at jeg kunne kategoriseres som et killer-animal med en hale af gift!
Det synes jeg ikke mere. Jeg ved ikke engang med sikkerhed hvilket stjernetegn datterbarnet har.

Hvis du var en superhelt hvad ville du så hedde og hvilken superkraft ville du besidde?
SUPER-MOM! Sådan en mor, der bare emmer af overskud og tid! Mit sidekick ville være en Ajax-vædet karklud og min superheltehule ville være et hvidt-i-hvidt designerhjem i forstaderne. Min hemmelige superkraft ville være at lave et live-filter på mit liv! #LigesomPåInstagram

Fortsæt sætningen: “Hvis jeg var alene i verdenen ville jeg…”
 …få noia! Håbe jeg ville støde ind i Will Smith, der i en eller anden film også var mutters alene – og det var han jo ret sej til.
Jeg ville nok Netflix and chill. Sådan chill-chill. Ikke den frække slags.

Beskriv dig selv med 3 objekter?
Tre objekter? Eh. Mobiltelefon, fordi jeg er meget online. Pude, fordi jeg er ret træt og så Nutella… Fordi jeg godt ka’ li’ Nutella.

Hvad er den sidste sang du har afspillet på din iphone?
Det er noget fra Frost….
Men jeg vil meget gerne dele (og hype) denne:

Hvad er det længste du har gået uden et bad?
7 dage.
“Ad”
Hold da op- jeg er mor for helvede.
#Truckerbad
Jeg vasker kun hår hver 5. dag, selvom jeg HAR tid til det der baderi.

Hvilke 3 ting ville du medbringe på en øde ø?
ALLE svarer “min kæreste” – men så er øen jo ikke øde! Dah!
Fornuftighedsmennesket ville tage: skarp kniv, zippo lighter og reb med.
Jeg ville sgu nok tage en af de der kæmpe dåser med karameller, en 4 liters vindunk og en pude med.

Hvornår er du aller gladest?
Jeg ved hvad jeg BURDE svare, så jeg går på kompromis…
Det er tildels når jeg hygger med familien, alle er glade og mætte.. Men jeg kan nu også meget godt lide at være alene hjemme, for så står den på junk, bh-fri, vino, endeløst seriemarathon og NUL pligter

Hvad er din største frygt?
Hvaler. Slut

Hvad er din yndlings restaurant?
SOTA sushi, Restaurant KöD
eller Can Bleau i Aarhus. Jeg vil meget gerne prøve mange flere af byens restauranter, men jeg kommer ikke så meget ud!

Hvilket udtryk bruger du alt for meget?
“ØH”, “what the fuck”, “LOL” og “oh my god”.
Jeg er 27 og stolt af det!

Hvad er din yndlings tv-serie?
KUWTK (hvis du ikke ved hvad det er, så er det fordi du ikke er til det). Købmænd på første klasse (og lignende lort). Real Housewives, Modern Family!, Walking Dead – men ikke de nyeste sæsoner. En blanding af plat humor, dårlig reality og zombies. Jeg er 27 og stolt af det!
Ting jeg HADER i mit tv: vild med dans og sport. Ville betale ekstra licens for er slags vild med dans og sport-filter.

Hvad er baggrunden på din telefon?
Det skifter sjældent, men det er altid min top-præstation i livet:

PC130638

Hvilke ting er på din ‘bucket list ?
Det er sådan ting man vil opnå i livet, ikke? Det tæller ikke at jeg skal have set det seneste afsnit af Walking Dead, vel?
Jeg vil gerne rejse lidt mere.. Men ikke noget bestemt sted. Giv mig en pool og fri bar! På den mere måde vil jeg gerne gennemføre en uddannelse. Det er ikke set siden 9., men om 1,5 år hedder det en bachelor i pædagogik. Det er jeg stolt af.

Hvilken ting ville folk blive overrasket over at vide om dig?
Folk vil nok blive overrasket over at jeg ikke har så meget selvværd og selvtillid, som jeg måske på skrift får det til at fremstå. Jeg synes ikke jeg lyver, men jeg kommer måske bare med nogle meninger, og tør ytre nogle holdninger, hvor andre er mere tilbageholdende, f eks i forhold til at dele det på de sociale medier. Flere har brugt vendingen: tør hvor andre tier, OM mig, på Instagram, og det synes jeg er ret så morsomt, men det er jo fordi jeg også ved hvor meget jeg egentlig tænker, før jeg tør. Jeg bruger meget tid på at overveje om andre bryder sig om mig, og selvom jeg kan have en “I dont give a shit” attitude, så kan jeg være rigtig såret over hvis jeg bliver misforstået, eller dømt, uden jeg egentlig har gjort andet, end at være hvem jeg er.. Jeg kan være den der råber højest i selskabet, hende der er meget “på”, og “morsom”, men for mit, og andre af de typers vedkommende, er det også en måde at være nervøs på, fordi man netop er så ængstelig efter at gøre et godt indtryk, til at blive set og bekræftet (i f eks at være sjov).. Man ved aldrig hvilken psyke andre mennesker går rundt og har, så selvom en person kan være bramfri og åben omkring sit liv og holdninger, betyder det ikke at man har et skjold mod dumme og dømmende kommentarer, og det synes jeg ofte folk glemmer…

Beskriv din perfekte pizza?
Øh, noget hvede med vand (vel?), tomatsmathalløj, OST og så svin i skiver, svin i strimler og ko i klumper.

Hvad var din første tanke da du stod op i morges?
“ER KLOKKEN 03??! JEG DØR!! VIL GIVE MIN HØJRE ARM FOR 5 MINUTTER MERE!! ELLER 2,5 MIN. BARE?!”(Kl. var 08. Er bare altid i søvnunderskud).

Hvis du kun måtte spise en type mad resten af dit liv, hvad skulle det så være?
Soya med sushi på.

Hvad er det sidste billede du har taget med din telefon?
Et screenshot af et af mine blogindlæg, som jeg skulle lægge ind på Instagram.

Skærmbillede 2015-12-19 kl. 13.06.51

Find Johanne på hendes blog NUTIDENSMOR.DK eller på instagram @nutidensmor.
Hun er en af de sjoveste og dygtigste bloggere jeg kender 🙂

FBhow-to-add-social-media-icons1 BLhow-to-add-social-media-icons1 IGhow-to-add-social-media-icons1

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Film anmeldelse : Iqbal & den hemmelige opskrift .. Årets sjoveste børnefilm!