Ny unisex parfume fra Calvin Klein ..

20 SPØRGSMÅL TIL : MISS JEANETT

Forleden dag satte jeg gang i en blogleg, hvor jeg bad jer læsere fortælle mig hvilke bloggere, i gerne så mig stille 20 sjove, personlige og anderledes spørgsmål 🙂 I denne uge har jeg taget en snak med Odense’s mest succesfulde blogger MISS JEANETT – en super sød og inspirerende pige.  Her får i hendes svar og dermed mit 12. indlæg i føljetonen “20 spørgsmål til”.

Smid endelig en kommentar med navnene på hvem i ellers vil lære at kende. Så ser vi om føljetonen kan blive en søndagsting 🙂 Indtil da kan i læse mine svar på selvsamme spørgsmål lige her.

Læs også de tidligere interviews
SNEGLCILLENUTIDENSMOR , EMILIBLOGTWINPEAKS,
SUSWILKINSMIRIAMSBLOKSONOMASEVENLAURALUNDSGAARD,
MORTILTOANNADUE 
og MAYA DROEM.  

♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦

missjeanett-miss-jeanett-fra-bloggerliv-odense-blogger-dansk-danish-danen-mor-mummy-blog_zps9ada88bbJeanett Drevsfeldt – 31 år – Forlovet med Tim – Mor til Bella – Blogger på MISSJEANETT.DK. 

Hvor bor du?
I Odense. I smørhullet af Danmark. Her er virkelig skønt.

Hvad er dit stjernetegn?
Jeg er født i tvillingens tegn.

Hvis du var en superhelt hvad ville du så hedde og hvilken superkraft ville du besidde?
Jeg aner virkelig ikke, hvad jeg ville hedde. Det kræver vist en større omgang brainstorm og et vildt udskilningsforløb, for at finde det rette (vi ved alle, hvor vigtigt navnet er for ens image 😉 ). Men jeg ville nok gerne kunne opfylde ønsker. Lidt ligesom lampens ånd (kan man høre, at jeg så Aladdin i går?). Men ikke i samme form, hvor jeg er underlagt andres ønsker, som en slave. Men at man både kan trylle penge frem, gøre folk raske og trylle sig selv hen på tropiske øer – det kunne være nice!

Fortsæt sætningen: “Hvis jeg var alene i verdenen ville jeg…”
… være meget ensom! Jeg har det rigtig godt i mit eget selskab og har brug for alenetid hver eneste dag. Men jeg kunne ikke tænke mig, at være helt, helt alene.

Beskriv dig selv med 3 objekter?
Hold op, det er faktisk det sværeste spørgsmål af dem alle, som du er kommet op med. Hvordan beskriver jeg mig selv med tre ting? Hvis det skulle være et billede på instagram, så ville jeg sætte en palme (fordi jeg virkelig skulle have været født i et varmere klima), en smuk kjole (jeg elsker kjoler og det er hvad jeg går mest i overhovedet) og noget drinkspynt (fordi jeg elsker at have det sjovt og være social med dem jeg holder af).

Hvad er den sidste sang du har afspillet på din iphone?
Jeg har slet ikke nogen iPhone 😉
Ej, det ville være det kedelige svar (men det har jeg ikke – jeg er ikke Apple-fan). Den sidste sang jeg har hørt, er ”Hello” med Adele. Jeg elsker den sang.

Hvad er det længste du har gået uden et bad?
En 5-6 dage. Jeg har en datter på 3 år og det var imens jeg var på barsel.

Hvilke 3 ting ville du medbringe på en øde ø?
En behagelig kjole, solcreme og min telefon. Så har jeg det godt. Derudover min kæreste og datter, men jeg tænker, at de ikke gælder som ”ting” 😉

Hvornår er du aller gladest?
Når jeg er samme med dem jeg holder af. Og mest om sommeren.

Hvad er din største frygt?
At dø ung, så min datter ville vokse op uden en mor. Min absolut største frygt.

12782289_10153763952295845_393603437_n

Hvad er din yndlings restaurant?
No. 61 her i Odense. Det er SÅ godt og vildt billigt. De vandt i øvrigt prisen som Danmarks bedste bistro/brasserie sidste år (de vandt bl.a. over Pluto i København) og ejerens kogebog blev kåret, som en af verdens bedste (også sidste år). Kæmpe anbefaling herfra! Men book bord i god tid.

Hvilket udtryk bruger du alt for meget?
”Nederen” og ”stop dig selv”. Jeg er følger ikke med i, hvad de nyeste og smarteste udtryk er. Jeg sidder fast i 2000 der, haha.

Hvad er din yndlings tv-serie?
Jeg ser Walking Dead, Suits, The Affair, Gift ved første blik (både den danske og amerikanske) og The Newsroom (en af de bedste serier, som jeg nogensinde har set) og så elsker jeg at gense Buffy, fra da jeg var teenager.

Hvad er baggrunden på din telefon? 
Total kedelig standard brun baggrund fra producenten. Jeg synes, at det er mest ”roligt” at se på for øjnene. En gang i mellem skifter jeg til et billede af en strand eller vild udsigt, som jeg har taget på en ferie.

12784302_10153763985220845_100638347_n

Hvilke ting er på din ‘bucket list ?
At besøge så mange lande som muligt. Jeg vil op over 100. Og så vil jeg gerne eje en bolig i udlandet en dag.

Hvilken ting ville folk blive overrasket over at vide om dig?
At jeg er helt vild med og meget fascineret af rummet. Planeter, solsystemer, teleskoper der bliver sat op osv. Jeg sluger det hele råt! Jeg følger på Twitter endda både NASA, New Horizons (sonde som er sendt til Pluto for at tage billeder) og Curiosity (robot, som pt kører rundt på Mars og undersøger dens overflade). Jeg hepper så meget på, at de snart sender et bemandet fartøj til Mars! Desuden er jeg slet ikke i tvivl om, at vi ikke er alene.
For en måneden siden, kom den store (!) nyhed, at de har fundet ud af, via beregninger, at vi nok har en 9. Planet i vores solsystem. Vi får et nyt teleskop i 2018, hvor de regner med at kunne se den. Den her nyhed drukkede desværre bare i frikadelle-gate. Fatter jeg ikke helt 😉

Beskriv din perfekte pizza?
Gorgonzola, oksekød, champignon, ost, løg, lidt chili og masser af hvidløg.

12784309_10153763952330845_1981443434_n

Hvad var din første tanke da du stod op i morges?
Hvor skønt det var, at jeg vågnede med solen lige i ansigtet. Og at jeg glædede mig til weekenden (jeg skrev dette i fredags).

Hvis du kun måtte spise en type mad resten af dit liv, hvad skulle det så være?
Godt kød og lækre grøntsager. Det tror jeg, at jeg kunne leve af længe uden at blive FOR træt af det.

Hvad er det sidste billede du har taget med din telefon? 
Et screen dump af en reklame fra Gina Tricot, hvor jeg lige skal have tjekket blusen ud i virkeligheden. Den ser fin ud.

12784216_10153763949765845_1419133732_n

Hvis i vil lære Jeanett endnu bedre at kende, kan i følge hende på bloggen MISSJEANETT.DK hvor hun dagligt blogger om alt fra rejser og mode til træning og mad. Indimellem sætter hun også gang i en debat eller to 😉 Hun ydermere findes på instagram under navnet @MISSJEANETT. 

FBhow-to-add-social-media-icons1 BLhow-to-add-social-media-icons1 IGhow-to-add-social-media-icons1

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny unisex parfume fra Calvin Klein ..