Mit vægttab : Måned 1

Min holdning til “juridisk abort”

Hold nu op hvor har der været meget debat efter at dokumentaren “Ufrivillig far” blev vist på DR2 forleden dag. Hvis du ikke har set den, kan du finde 1 afsnit gratis LIGE HER. Næste afsnit kommer på mandag kl. 21:30 på DR2 og vil ligeledes efterfølgende være tilgængeligt på nettet.

Jeg har læst lystigt med i de mange debatter der har været på de sociale medier de sidste par dage. Jeg har dog valgt ikke at ytre mig, da jeg endnu ikke havde set dokumentaren. Men igår fik jeg så lappet den i mig og fik derefter straks lyst til at træde ind i debatten. Jeg har nemlig læst en del indlæg hos mine bloggerkollegaer de sidste par dage, omhandlende selvsamme debat. Blandt andet var jeg forbi Theresa Lange, Tre Gode Grunde og Fyrsten og Fruen, som udover at dele samme synspunkt også har det tilfælles at de er mødre til en masse skønne unger 🙂

Og netop det faktum, satte tanker igang hos mig. Faktisk fik det mig til at gå ind på FB og læse med i kommentarsporet på nogle af debatterne og her kunne jeg tydeligt se at mange af dem som er imod “Juridisk abort”, faktisk er kvinder med børn. Og dem som “stemmer for” om man vil, er som oftest mænd eller kvinder som jeg selv, der ikke har børn. Men det kunne jeg vel have sagt mig selv? Eller hvad? Jeg tror det må være UTROLIG SVÆRT at se på denne sag med neutrale briller, hvis man er nogens mor.

Min holdning til emnet er, at jeg godt kan se meningen og ideen ved at indføre en eller anden form for juridisk abort. Både set fra et ligestillingsperspektiv, men i den grad også fordi det er ligeså stort og lifechanging at blive far, som det er at blive mor. Om barnet er ønsket eller ej, ændrer det hele dit livsgrundlag både økonomisk, mentalt og følelsesmæssigt. Derfor syntes jeg også mændende skal “have noget at skulle ha’ sagt”. I hvert fald så længe det kun gælder det juridiske – for SELVFØLGELIG skal ingen anden end kvinden selv, bestemme hvorvidt en abort skal finde sted. Jeg læste en tråd på FB, hvor en person foreslog at mænd skulle have ret til at tvinge kvinder til abort – og det er HELT HEN i vejret! Og meget urealistisk 😉

Men når det er sagt, så ser jeg ikke noget forkert i at mænd får muligheden for at fraskrive sig ansvaret for et barn de ikke ønsker, så længe det er på det juridiske plan. Grunden til at jeg mener dette, er at jeg faktisk selv har oplevet mennesker tæt på mig, som er blevet “snydt” ind i et faderskab og jeg kender også 2 kvinder perifert, som er gået i byen for at knalde, 100% bevidste om at de gjorde det for at blive gravide, fordi de havde været singler længe og var i midten af 30’erne. Og i sådanne tilfælde, syntes jeg ikke det er okay, at manden skal hænge på ansvaret for et barns opvækst resten af sit liv. For ikke at tale om det økonimiske. Det er altså mange penge han skal betale hver eneste måned, for et barn han intet forhold har til. Direkte ind på Mor’s konto, fordi HUN ønskede et barn, og blot manglede en penis til at realisere den drøm, og så er det jo meget rart at der følger lidt penge med også, ikk?!

Og så er der hele det her præventionsspørgsmål, hvor jeg gentagende gange ser kvinder pointere “Så må han holde den i bukserne, hvis han ikke kan klare konsekvenserne” og “Hvis man er gammel nok til at knalde, er man også gammel nok til at blive far” – JESUS CRIST! Man er altså to om at dyrke sex og derved er man også to om at beskytte sig. Og jeg har i FLERE TILFÆLDE hørt om kvinder som bevidst har løjet i forhold til prævention og sagt at de er på p-piller uden at være det. Og det kan ALDRIG være mandens skyld! Men prævention eller ej, så syntes jeg stadig ikke det er et godt nok argument at bruge i denne her diskussion. For nu er fysiologien jo således at vi kvinder har en del mere magt i forhold til at bestemme om/hvornår der skal sættes børn i verden, men ligefrem at bruge dette “våben” mod mænd og tvinge dem ind i et faderskab de ikke ønsker, det er bare IKKE OKAY! Kondom eller ej.

Inde hos Theresa Lange læste jeg også et opfølgende indlæg, hvor hun lister alle de “konsekvenser” op, som hun mener en juridisk abort vil medføre og argumenter til hvorfor det ikke vil fungere i praksis. Men jeg må indrømme at jeg stadig ikke er overbevist! Jeg mener sagtens det kan fungere i praksis.

Min holdning til emnet er soleklar: Jeg går ind for juridisk abort til mænd. Både fordi mænd skal have de samme rettigheder som kvinder, hvad angår valget om at blive forældre, men også fordi jeg VED (og det beviser dokumentaren også) at mange mænd bliver “snydt” ind i et forældreskab de ikke ønsker. Og det må bare ikke ske. Det er synd for manden og det er synd for barnet. Den eneste der “vinder” noget i en sådan situation er kvinden. Men hvis hun så gerne vil have et barn, så må hun gå til en sædbank eller adoptere. Det er ikke i orden at pådutte et andet menneske en så livsændrende beslutning, som vil have konsekvenser for personen resten af livet både psykisk og økonomisk.

Det eneste jeg godt kan forstå får folk til at fare op, er det faktum at barnet vil vokse op uden en far og formentligt vil føle sig “afvist” og “fravalgt”. For det giver jo mening. Men her må det være moderens ansvar at forklare barnet at det var HENDES beslutning at få et barn, selvom hun godt vidste at der ingen faderfigur var i billedet. Og selve manglen på faderfigur er jo ikke meget anderledes end når singlekvinder får børn med sæd doner. Barnet behøver ikke nødvendigvis få et dårligt liv, alene på baggrund af dette!

Hvad er jeres holdning til emnet? Giv gerne lyd fra jer 🙂 ? Men lad os forsøge at holde en ordentligt tone. Der skal være plads til at have forskellige holdninger og jeg respektere 100% de holdninger som mine 3 ovenstående kollegaer har. Det er jeg også sikker på at de godt ved 🙂 Men der skal være plads til forskellighed og jeg er blevet lidt nysgerrig på om jeg mon er den eneste her i blogland, som rent faktisk støtter op om ideen vedrørende juridisk abort? 🙂 Smid gerne en kommentar min vej.

FBhow-to-add-social-media-icons1 BLhow-to-add-social-media-icons1 IGhow-to-add-social-media-icons1

   

14 kommentarer

  • Jeg har også skrevet om det på min forholdsvis nye blog.
    http://morher.dk/?p=43

    Håber at du har lyst til at læse med. Har også skrevet indlæg om andre små politiske (mor)emner.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Rigtig fint skrevet! Jeg er selv ret enig med dig, for der er jo vitterligt kvinder der snyder mænd ind i faderskabet… Der hvor jeg ser det største problem er helt klart hvornår grænsen skal gå? Altså jeg vil mene mændenes grænse skal være 12 uger ligesom kvindernes, men hvis den pågældende kvinde i forvejen har snydt manden til faderskab er hun da sikkert også typen der bare vil vente med at fortælle det til faren ikke kan fravælge barnet! Og som en anden også har pointeret så synes jeg virkelig at de kvinder, som gør sådan noget burde skamme sig når de vælger at beholde barnet, men ikke lader faren være en del af barnets liv, for jeg tror faktisk at de fleste vokser med opgaven og når barnet er der vil de rent faktisk gerne være far, men så vil kvinden ikke lade dem se barnet og der hopper min kæde altså helt af! Uf hvor kan jeg blive vred på den type kvinder… Men når alt det er sagt så tror jeg måske godt det kan lykkes? Jeg er selv vokset op uden en far, som ikke aner jeg eksistere, men som min mor altid har sagt: du var et ønskebarn fra det øjeblik jeg vidste du eksisterede og jeg overvejede aldrig en abort.. Så med nok kærlighed og støtte hjemmefra kan man godt vokse op og blive en glad ung kvinde, og jeg har aldrig følt et afsagn eller at jeg manglede noget af mig selv – men det er selvfølgelig bare mig, og kan ikke udtale mig for andre i lignende situationer! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Barré

      MEGET enig 🙂 Og sejt du faktisk “på den måde” har oplevet noget lignende selv, i forhold til det med at vokse op uden en far og rent faktisk kan se det positivt i det 🙂 Det er stærkt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes det er en rigtig spændende debat.. er dog lidt splittet.. for på den ene side mener jeg ligesom du, at mænd skal være ligestillede på det punkt med kvinder.. på den anden side har jeg det også sådan at hvis man så vælger barnet fra så må det også være endegyldig og at man ikke kan fortryde, ligesom når kvinder får en abort.. dog vil jeg altid synes at det der må afgøre det er barnettav.. det er dog svært at afgøre hvad der er bedst for barnet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Barré

      Det er en rigtig fornuftig tanke som jeg også selv har siddet med 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Modedullen

    Jeg har virkelig stor medfølelse med de mænd, der er blevet fædre mod deres vilje – og jeg synes, det er ret ufint af de kvinder, der bevidst går ud og lader sig inseminere på den måde. Men – verden er desværre ikke så sort og hvid, og jeg har virkelig svært ved at se, hvordan en juridisk abort i praksis skulle fungere uden at gå ud over barnets og kvindens retstilling.

    Jeg har set flere eksempler på fædre, der er blevet ufrivillige fædre i løbet af mit liv – lige fra dem, der blev far efter et one-night-stand eller efter et forholds ophør, over hende, der helt bevidst lod sig besvangre af en perifær kæreste, fordi hun ønskede sig et barn. Jeg har også kendt et par stykker, hvor barnet var planlagt sammen med fædrene, hvorefter fædrene forlod dem, før barnet var født, og fædrene ville efterfølgende ikke have noget med børnene at gøre.

    Det rejser for mig spørgsmålet: Hvis en mand har ret til juridisk abort, hvordan kan to mennesker så planlægge at få barn sammen uden at risikere, at manden på et givet tidspunkt efter undfangelsen vælger juridisk abort?

    Dertil skal man huske, at dansk lov dog bygget på 2 ting, som skal beskytte barnet:
    1. at barnet har ret til at kende sin far – den ret mister barnet ved juridisk abort.
    2. at forældrene har forsørgerpligt overfor deres børn – og hvis fædre skal kunne afskrive sig forsørgerpligten, hvem skal så overtage? Ingen – eller det offentlige?

    Jeg har svært ved at se dette fungere i praksis (omend jeg ikke skal kunne udelukke, at nogle jurister kan knække nøden).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Barré

      Super gode perspektiver på tingene 🙂 Især punkt 2 springer i øjnene, for her kommer det økonomiske aspekt jo virkelig ind – hvorfor skal nogen nødvendigvis overtage forsøgerpligten? Må det ikke være moderens ansvar, nu hvor det er hende der har taget en beslutning om at få et barn? 🙂 Der er mange tanker omkring de ting, som er svære at tænke sig til hvordan skulle kunne fungere i praksis. Ligesom det med retten til at kende sin far/biologiske forældre – det er der jo mange der ikke gør 🙂 ? Den ret fraskriver man jo også barnet når man bliver insemineret med sæd doner, så det er vel det samme 🙂 ? Eller hvad?

      Mange tak for din kommentar om ikke andet 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg er så enig med dig Christina, hvis en kvinde kan vælge til og fra hvorfor må manden så ikke? Hvis de er to om at blive gravide så er man også to om at bestemme :kr

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Det der slog mig mest i programmet var at alle tre mænd blev nægtet at være med i graviditeten og barnets liv og lige præcis dét mener jeg ikke burde være tilladt. Jeg er total modstander af juridisk abort men også modstander af netop det faktum at kvinden har mulighed for at nægte faderen nogen som helst deltagelse i barnets liv. Desuden mener jeg at manden burde have lov til at deltage til de scanninger man bliver tilbudt i det offentlige.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Barré

      Helt enig – det er seriøst et sygt scenarie som jeg slet ikke kan sætte mig ind i! Det må virkelig være hårdt. “Tak fordi du lavede mig et barn, nu skal du bare fucke af og aldrig kontakte mig igen, men jeg vil gerne have dine penge hver måned”… Det er jo tosset :-/

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt du tager del i debatten:) Og ja, det spiller helt sikkert en rolle, at vi tre andre er mødre.
    Theresas sidste indlæg om emnet er simpelthen så velskrevet og velargumenteret, at jeg nærmest hellere vil henvise til hendes indlæg end mit eget, når det kommer til min holdning om emnet – hun rammer nogle helt essentielle punkter klokkeklart.
    Jeg kan sagtens sætte mig ind i dine tanker, men er – som du ved;) – ikke enig. Jeg synes, der er er afgørende punkt, som let overses i debatten. Du er også lidt inde på det, når du skriver, at det er ’synd for faren’. Jeg synes også, at det er synd for faren at skulle tvinges ind i et forældreskab, som han ikke ønsker. Jeg kan dog se én ting, som jeg synes er mere synd: ikke at måtte se sit barn. Og det bliver et helt afgørende punkt for mig – hvor er fortrydelsesretten? Hvad gør man når først barnet ikke længere blot er to frygtindgydende streger på en test, men et rigtigt lille menneske? Hvad hvis faren fortryder, er han så for evigt afskåret fra det der, ligegyldigt hvor mange juridiske dokumenter man har udfyldt, er hans barn?
    Så vigtig og spændende debat med uendeligt mange facetter! Jeg tror, at der skal koges virkelig meget suppe på den høne før man nærmer sig at kunne lovgive på området.
    Dejlig lørdag til dig, Christina:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Barré

      God pointe med fortryddelsesretten, det er jo helt sikkert en risiko 🙂 Og tak for din kommentar, enighed eller ej 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit vægttab : Måned 1