En tiltrængt elektronik update ..

London anbefaling : The Hoxton hotel i Shoreditch ..

FullSizeRenderIMG_4558IMG_4545FullSizeRender[8]FullSizeRender[7]FullSizeRender[6]FullSizeRender[5]FullSizeRender[4]FullSizeRender[3]FullSizeRender[1]IMG_4549

Området i Shoreditch:
Som lovet i weekendens indlæg om vores London tur, kommer her en anbefaling af det fine The Hoxton Hotel i Shoredtich. Til de af jer som ikke kender Shoreditch, så ligger det i højre side øverst, når man kigger på Londons ‘runde cirkel’ på kortet. For at lande i hjertet af Shoreditch, tager man tog/metro til stationen ‘Old Street’. Men man kan også komme til Shoreditch med bus, taxa eller uber 🙂 Hvor man i gamle dage ofte nævnte Soho som “the place to be” i London, er det nu klart Shoreditch som står øverst på listen. Området er ikke særlig turistet, proppet til randen med seje/inspirerende mennesker og huser et hav af lækre spisesteder, barer og natklubber. Det er et vaske ægte “hipster område” som vi ville sige på dansk og alt i Shoredtich’ små gader emmer af kreativitet. Og så ligger det 10-15 minutter væk fra Londons’ pulserende hjerte og kan nemt nåes med metro eller bus. Efter min mening er det klart det fedeste sted at bo i London, da du får virkelig meget for pengene, bor super centralt og samtidigt oplever et af Londons mest hippe områder, som både er hyggeligt, trendy og inspirerende på samme tid 🙂

Vores hotel – The Hoxton:
Hotellet vi boede på, hedder om sagt The Hoxton. Vi havde fået anbefalet det af min kollega og så snart jeg besøgte deres hjemmeside, var jeg slet ikke i tvivl om at det var her vi skulle bo. Ydermere ligger det 5 minutters gang fra “Old street station” hvilket gør det sindsygt nemt at komme til/fra centrum. Vær dog opmærksom på at det er hundedyrt at køre med metro i London, så hvis du skal frem/tilbage fra centrum mange gange i løbet af turen, så køb et weekend kort – det kan virkelig betale sig 🙂 Man kan dog også sagtens bruge en weekend alene i Shoredtich, der er massere ting at se og hyggelige steder at hænge ud. Jeg har også før boet på Ace Hotel som ligger i et andet område af Shoredtich, men som er mindst ligeså sejt og hyggeligt! 😀 Jeg er generet bare fuldstændigt pjattet med det område!

Inden vi bookede vores værelse, havde vi fået anbefalet The Hoxton af flere mennesker, som både spisested og gå-i-byen sted 🙂 Derfor regnede vi også på forhånd med at vores hotel ville være et socialt sted og vi kunne læse på hjemmesiden at de også ofte har forskellige events kørende. Men vi blev dog alligevel overrasket over hvor mange mennesker der rent faktisk var – hold nu op!! 😀 Både fredag og lørdag aften var restauranten og loungen proppet til randen med seje og festglade mennesker. Musikken var virkelig fed og typerne der hang ud dernede var både pæne og seje!! Så uanset om du bor på The Hoxton eller ej, kan jeg varmt anbefale at tage forbi til en bid mad eller en drink. Vi spiste der selv den første aften, hvor jeg fik en masse forskellige små retter til en virkelig fin pris. F.eks. fik jeg friturestegn mac n’ cheese – holy moly det var LÆX! 😀 Nede foran restauranten er der 3 “lounge områder” hvor folk hænger ud, drikker cocktails og danser om aftenen. Der er også en udendørs vinbar med små lyskæder og hyggekroge, som også er foreviget på et af mine billeder. Ude i lobbyen har de stillet en photobooth op, hvilket vi selvfølgelig også hyggede os gevaldigt med 😉

IMG_4415[9]IMG_4418[8]IMG_4423[3]IMG_4426[4]IMG_4429[6]

Vores værelse:
Værelserne på The Hoxton er indrettet med sjæl og hygge. Gulvene er sildeparket, møblerne rustikke og stilen minimalistisk. Det hele er virkelig nyt og lækkert, på en super cool autentisk måde. Badeværelset var også super pænt og sengen rigtig lækker at sove i. Generelt var der ikke en finger at sætte på noget 🙂 Ovenstående billeder er fra vores værelse, som er et af deres helt almindelige standardværelser og vist nok også det billigste de har. Så man kan altså godt upgrade, hvis man har en større pengepung med 😉 Tør slet ikke tænke på hvor lækre deres større værelser er!! Om morgenen får du tilbudt en morgenmadspose, som de hænger på dit dør håndtag. Her får man en friskpresset juice, en yoghurt med mysli, samt en banan. Det er en sjov og anderledes måde at severe hotel morgenmad på og jeg syntes det var herligt at nyde sin mad i sengen for en gangs skyld. Man kan dog også gå ned i restauranten og spise fra deres kæmpe brunch buffet, men denne er dog ikke med i prisen når du booker et værelse. Dog tror jeg bestemt den er pengene værd 🙂 Alt i alt levede både værelsesstandard og service, totalt op til forventningerne og opholdet var alle pengene værd. På trods af at det er et virkelig velbesøgt hotel, hvor folk fester til langt ud på natten, var der ikke så meget som en lyd at spore, når først man var inde på sit værelse. Ret imponerende faktisk og en vigtig detalje, hvis man har børn med 🙂

Anbefaling hermed vidergivet 🙂 Jeg kan varmt anbefale alle der rejser til London, at vælge Shoredtich området. Det er seriøst så hyggeligt og inspirerende et sted at bo. Og når nu du alligevel er der, så besøg eller bo på The Hoxton!! Jeg kan ikke sige det nok – det er virkelig et fedt hotel 🙂 Jeg har i hvert fald 100% i sinde at komme tilbage dertil, så snart jeg har sparet op til endnu en weekendtur.

FBhow-to-add-social-media-icons1 BLhow-to-add-social-media-icons1 IGhow-to-add-social-media-icons1

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En tiltrængt elektronik update ..