• ···
Stranden med det lyserøde sand : Elafonissi ..

Kreta guide : Chania , Kalyves , de bedste strande og meget mere ..

Sponsoreret indlæg

DSC04348DSC03815DSC04030DSC03820Skærmbillede 2016-05-16 kl. 21.32.27DSC04105DSC04251DSC03904DSC03979Skærmbillede 2016-05-16 kl. 21.32.40DSC03874DSC04222DSC03914DSC03885Skærmbillede 2016-05-16 kl. 21.33.09DSC04429DSC04060DSC04049DSC03979DSC04240Skærmbillede 2016-05-16 kl. 21.32.58DSC03835DSC03893DSC04495DSC04541DSC03852DSC04384Så er jeg som sagt vendt tilbage fra vores rejse til Kreta. Og det giver anledning til at evaluere lidt på både vores tur og Kreta som destination 🙂 Som nævnt tidligere var vi blevet sendt på ferie af rejsebureauet Eliza was here, der netop er åbnet her i Danmark. Et helt unikt og anderledes rejse-koncept hvor rejserne altid er inkl fly, hotel og billeje. Her boede vi i den hyggelige lokale by Kalyves, på et helt nyåbnet hotel ved navn Ellotis Beach.

”Når alle andre drejer til højre, drejer Eliza til venstre”.
I kan læse mere om Eliza was here konceptet på deres hjemmeside eller i mit tidligere indlæg. Men i store træk handler det om, at gøre din ferie unik og personlig. Derfor er der også altid bil-leje med i deres pakkerejser, så du har mulighed for at tage på eventyr på egen hånd og komme helt ind under huden på den destination du har valgt at rejse til. Alle deres ferieboliger er hyggelige, unikke og lokale, så du undgår derfor masseturisme og charter-helvede. Der er for dem der gerne vil rejse selvstændigt og have en anderledes rejseoplevelse – men samtidigt også for dem der gerne vil spare penge. For selvom Eliza was here ikke sender dig på overbooket charter-hoteller, er deres rejser stadig til at betale, fordi du booker det hele på en gang: Fly, hotel og billeje. Og det er netop dette som gør deres rejsebureau unikt! De skiller sig virkelig ud på kvalitet, destinationer og god service 🙂

Vores rejse til Kreta.
Vores destination hed som sagt Grækenland – nærmere betegnet, landets største ø Kreta. Her blev vi indlogeret i den hyggeligste lille strandby ved navn Kalyves, som ligger ca en halv times kørsel udenfor Chania. Chania er Kreta’s største by og var også hvor vi landede med flyet fra København. Vores første 24 timer kan du læse om i dette indlæg. Der stod den på afhentning af bil, indlogering på Ellotis Beach og en lille roadtrip til Chania dagen efter vores ankomst. Og netop bilen dannede ramme om meget af vores ferie, da vi virkelig udnyttede den frihed det gav os. Vi fik set sindsygt mange smukke strande og fik nogle helt unikke oplevelser, netop fordi vi havde bil og selv kunne drage ud på eventyr hver dag. Men det kan i læse mere om i min “Kreta guide” længere nede 😉

Men inden vil egentligt gerne knytte et par ord til Ellotis Beach, hvor vi boede den uge vi var afsted. Det er et hyggeligt lille lejlighedskompleks i udkanten af Kalyves, som ligger helt ned til vandet med privat strand. Værelserne er indrettet som 2-værelses lejligheder med blandt andet lækkert badeværelse, køkken og en fin balkon. Det er ikke mere end 3 uger siden de slog dørene op, så alting er sprit nyt og super lækkert på det lille resort. Men ikke destro mindre emmer det af hygge, da ejerne simpelthen er så søde og hjælpsomme, og virkelig formår at skabe en god atmosfære. Moderen står for hotel-delen og hendes søn står bag deres fine strand-restaurant, som servere det lækreste mad! 🙂 Det er et perfekt sted at bosætte sig hvis man gerne vil rejse lokalt, bo hyggeligt og have afslappende omgivelser. På Ellotis Beach er der nemlig ingen stress, eller larm fra hverken byen, biler eller andet. Dog finder du både et kæmpe supermarked, en tankstation og en lokal restaurant indenfor få hundrede meter. Går du lidt længere ned af Kalyves eneste gade, finder du “bymidten” der huser flere små hoteller og en god hundfuld lokale restauranter. Og selvfølgelig små hyggelige butikker, en slagter, en frugthandler og en souvenirshop. Vil du derimod ind til mere larm og storby, tager det som sagt kun 30 minutter at nå ind til Chania og der er også flere andre større byer i nærheden 🙂

Vi havde en super dejlig rejse med Eliza was here og er kommet hjem med bagagen fyldt af oplevelser og indtryk. Og vigtigst af alt, har vi lært et fantastisk rejsebureau at kende, som vi uden tvivl kommer til at bruge igen 🙂 Deres rejser er virkelig unikke og appelere fuldstændigt til den måde Manden og jeg plejer at rejse på: Lokale destinationer som er langt væk fra turister, larm og stress 🙂 Og så er vi blevet totalt bidt af “bil-ferie”, efter at have fået så mange fantastiske oplevelser i sidste uge. Så det er uden tvivl ikke sidste gang vi benytter os af Eliza was here – hvorfor vi allerede kigger på deres mange andre destinationer med henblik på vores sommerferie i August.

MIN KRETA GUIDE.


En uundværlig Kreta-app:
Et super godt tip jeg fik af en læser herinde, var at downloade app’en ved navn “MY CRETE GUIDE”. Her kan du få et nemt overblik over alle turistattraktioner, strande og restauranter på Kreta. Ydermere kan App’en bruges offline og fungere også som et kort over øen. Den er super funktionel og hjalp os med at finde mega mange fede oplevelser 🙂

5 fantastiske strande i køreafstand fra Chania:

Stefanou / Seitan Limania Beach.
[Læs mit indlæg om stranden HER]
Måske den smukkeste strand jeg nogensinde har besøgt. Den ligger nede i en kløft og du skal selv kravle det sidste stykke. Super intim og helt vanvittig smuk, med krystalklart vand og hvidt sand. Ligger kun 30 minutter i bil fra Chania.

Elafonissi Beach / Stranden med det lyserøde sand
[Læs mit indlæg om stranden HER]
Kreta’s mest kendte strand, som blandt turister bliver kaldt “Mini Maldiverne”. Der er turkistblåt vand så langt øjet rækker og sandet har et lyserødt skær. Ydermere er køreturen dertil en mindst ligeså stor oplevelse, det tager dog halvanden time hver vej fra centrum af Chania 🙂

Balos Lagoon.
En virkelig smuk lagune omkring 50 kilometer fra Chania. Stranden blev super kendt, da prins Charles og prinsesse Diana, engang besøgte den i deres private yatch. Man kan både køre dertil, eller sejle fra Kissamos. Denne strand kan dog godt være en smule turistet, så kom enten ude for sæsonen eller tidligt på dagen.

Preveli Beach.
Denne strand kræver en lidt længere køretur, samt en pæn gåtur op/ned af trapper. Dog er den super smuk, da det er her ferskvandet møder havet. Ydermere ligger stranden for enden af en stor palmeskov. Knap så turistet og super fint turkistfarvet badevand.

Falasarna Beach.
Små 60km fra Chania støder du på denne strand. Den har tidligere vundet både Kreta’s bedste strand, samt været på top 10 listen over strande i Europa. Stranden ligger i et naturbeskyttet område og er derfor super smuk og indbydende. Skulle eftersigende også være god til børn 🙂

Dette er blot et lille upluk af de flere hundrede små, unikke, hemmelige, smukke og fantastiske strande der findes på Kreta 🙂 Jeg vil anbefale at bruge “My crete guide”, hvor der findes en oversigt over alle strande på Kreta med billeder, rutevejledning og beskrivelser. Her kan du også sortere ud fra de “Best rated” strande og på den måde finder du hurtigt de smukkeste destinationer i nærheden af dig 🙂 Mange af dem kræver dog at man har bil!

Lækre spisesteder i Chania og omegn:

Moutoupaki, Chania: En helt vildt lækker og hyggelig restaurant i hjertet af Chania, hvor vi blandt andet spiste den aften vi var ude med venneparret. Her servere de traditionel græsk mad og alting er hjemmelavet fra bunden. Især deres fiskeretter er helt fantastiske! Priserne er totalt i orden og du sidder udenfor i den hyggeligste lille smøge.

Boheme, Chania: I gågaden på vej ned mod havnen, ligger Boheme inde i en lille gård. Gården er overtrukket med blomster og lyskæder, og du bliver pludselig i tvivl om du befinder dig i Grækenland eller Syd Frankrig. Maden er moderne og stemningen er international. Det er meget tydeligt her, de “smarte” mennesker i Chania nyder et godt glas vin.

Salis, Chania: I havnen finder du restauranten Salis, som er topmoderne og hip. Her servere de græske retter, med et tvist af gourmet, i stilrene og moderne lokaler. Maden er virkelig vel tilberedt og menukortet byder på mange spændende retter 🙂

Tamam, Chania: En af de mest populære restauranter i centrum af byen. Her får du serveret klassisk Kretansk mad, baseret på lokale råvarer. Det kan være en god ide at booke bord, da stedet er ret populært! Restauranten ligger i en sidegade med mange andre hyggelige Tavernas.

In Vino, Chania: Byens hyggeligste og mest intime vinbar, hvor der både er ude – og indeservering. De har et kæmpe udvalg af både lokale og internationale vine, samt cocktails og selvfølgelig Raki.

Symposium, Platanias: I den lille (og meget turistet) strandby Platanias, lidt udenfor Chania, blev vi anbefalet at besøge restauranten Symposium. Den ligger i byens travle hovedgade og lever uden tvivl op til sit ry, som byens “best rated restaurant” ifølge Tripadvisor. Maden er gennemført lækker og serveringen top moderne. Dog er priserne også i den høje ende, men jeg vil klart mene at restauranten er et besøg værd alligevel. Og så er Platanias generelt bare en super hyggelig lille turistby.

Almy Seaside Restaurant, Kalyves: Den uden tvivl bedste, hyggeligste og lækreste restaurant Kalyves hvor vi boede. Restauranten hører til vores hotel Ellotis Beach og servere udsøgte græske samt internationale retter. Alt imens du sidder helt ned til stranden, uforstyrret på en lille lukket vej.

Diverse turistattraktioner og shopping.

Souda Bay War Cemetery: Kør ud til den smukke krigs kirkegård, der ligger med et fantastisk view ud over vandet. Det er virkelig stemningsfyldt og området er utrolig flot velholdt. Læs også i den lille gæstebog i huset der støder op til kirkegården, hvor folk skriver rørende og fine hilsener til deres savnede.

Chania Market: I centrum af Chania, lige inden gågaden, ligger der en stor markedshal hvor der sælger frugt, kød, blomster og tingeltangel. Men det er dog de små lokale Tavernaer inden i hallen, som jeg vil mene er et besøg værd. Her sidder du og spiser side om side med de lokale.

Shopping i Chania: Udover gængse highstreet butikker som Zara, Bershka, Oysho og Stradivarius, finder du i centrum af Chania en lille butik ved navn Just Brazil Store, som handler det fineste tøj, badetøj, solbriller og smykker til både mænd og damer. De har virkelig mange fine ting og alene butikkens indretning er et besøg værd 🙂

Har i nogle tips til Kreta, der skal tilføjes i min guide? 😀 

 

FBhow-to-add-social-media-icons1 BLhow-to-add-social-media-icons1 IGhow-to-add-social-media-icons1

   

8 kommentarer

  • Maria

    Tak for svar. Det giver bedre mening 🙂 Vi må tjekke det ud så…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej igen.
    Vi har tjekket diverse internet booking sider, men kunne ikke lige finde Ellotis Beach, hvor I boede? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Barré

      Nååh på den måde 🙂 Det er fordi hotellet er så nyt, så det eneste sted du lige pt kan booke det er hos Eliza was Here 🙂
      Men mon ikke der findes andre gode hoteller i nærheden, hvis Eliza har udsolgt at netop denne 🙂 ?

      Der lå et stort og ret lækkert hotel nede i byen, tror det hed “Kalyves Beach” det kan i evt prøve at søge på 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    Hej Christina.
    Det lyder som et rigtig dejligt sted I har været. Min kæreste og jeg vil gerne dertil her i juli, men der er ikke noget gennem Eliza :-/
    Kan du hjælpe os med, hvordan vi kan booke hotellet ellers (vi har ikke haft held med at finde det på nettet nemlig).
    🙂 Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Er super glad for mit tip om appen kunne bruges og at I fik ligeså meget ud af at bruge den som mig og min kæreste gjorde! 🙂 den er virkelig guld værd når man besøger Kreta! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stranden med det lyserøde sand : Elafonissi ..