• ···
Links til mine lyserøde hverdags stiletter ..

En ulykke kommer sjældent alene ..

En ulykke kommer sjældent alene… Det er i hvert faldt tilfældet for vores familie i disse dage. Stimen af dårligdom startede i tirsdags, hvor min mor blev hentet i ambulance og indlagt med lungebetændelse. Det i sig selv, er jo ikke helt ufarligt, men det faktum at hun befandt sig 2500 km væk, gjorde det hele mere skræmmende. Hun var nemlig på charter ferie i Tyrkiet, men endte med at bruge de fleste af dagene på et privathospital. Og hvis der er noget jeg ikke bryder mig om, så er det at sidde magtesløs tilbage i Danmark og ikke have kontrol over situationen. Jeg var flere gange ved at bestille en flybillet, men min mor forsikrede mig om at det var unødvendigt. Her natten til søndag, sad hun så endelig på en flyver hjem til DK igen og jeg kunne lade mine skuldre falde ned på plads 🙂

Og som om der ikke var rigeligt at bekymre sig om, modtog jeg fredag morgen en besked om at den ene af mine nevøer, lå på operationsbordet. Han havde brækket armen 2 steder, imens han havde været til fodboldtræning. Det ene brud var desværre er ret kompliceret. Den lille fyr var dog utrolig tapper, trods han vågnede fra narkosen med 4 jernstænger i armen. Jeg skal love for at Familien Frederiksen får noget for skattepengene i disse dage, haha.

Igår gik turen så mod Hillerød, for at holde fødselsdag hos selvsamme familie, som nu var indehaver af en fodboldspiller med brækket arm 😉 Da vi ankom kunne jeg straks se på min gamle far, at han ikke lignede sig selv. Han virkede slatten og feberagtig. Så efter at have ringet 1813 (hvor jeg var nr 26 i køen) kørte vi mod Helsingør, for at få ham tjekket. Der konstaterede de at han formentligt også have lungebetændelse, ligesom min mor. Så hjem i seng med ham. Jeg blev dog ved ham natten over, fordi min mavefornemmelse rådede mig til det. Og jeg indrømmer gerne, at det faktisk var lidt hyggeligt! Det er flere år siden jeg har sovet på mine forældres sofa 🙂

Her til morgen var han desværre endnu dårligere – nu med nye symptomer. Og da jeg denne gang ringede 1813, ville de ikke tage nogle chancer, så inden jeg fik set mig om, befandt jeg mig på forsædet af en ambulance. Min mavefornemmelse havde alligevel haft ret.

Her 5 timer efter, sidder jeg fortsat på Herlev Hospital, i selskab med min Far. Der har været emner som blodprop, allergiske reaktioner og bronkitis oppe at vende. Dog uden afklaring! Så vi ender nok med at være her lidt endnu, hvorfor jeg netop har investeret i en mobil oplader fra kiosken og masser af dameblade. Alting tager lang tid, når man ligger på akutmodtagelsen og der konstant bliver kørt patienter ind, som er mere syg end en selv. Heldigvis er min Far verdens mest tålmodige menneske 🙂 Gid man kunne sige det samme om mig!

Som i nok kan fornemme, var det ikke lige sådan, jeg forestillede mig at bruge min weekend. Men sådan er det jo indimellem. Og udtrykket “En ulykke kommer sjældent alene” har pludselig fået en helt ny betydning. Når så mange menneske tæt på en, over 3 dage kan blive alvorligt syge, så sætter det tingene lidt i perspektiv. Hvor skrøbeligt livet egentligt er. Hvor priviligeret vi er at have et velfungerende velfærdssystem. Samt det faktum at man glemmer at sætte pris på de stunder, hvor vi alle er sunde og raske. Jeg kan i hvert fald mærke, at det ikke længere er noget jeg vil tage for givet.

Nu vil jeg blande mig endnu en pulverkaffe, læse avisen højt for min far og krydse fingre for at vi snart bliver sent hjem igen 🙂

God søndag til jer allesammen! Brug den på at kysse jeres nærmeste ekstra meget.

FBhow-to-add-social-media-icons1 BLhow-to-add-social-media-icons1 IGhow-to-add-social-media-icons1

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Links til mine lyserøde hverdags stiletter ..