• ···
Vinderen af Elizabeth Arden 'Always red femme'

Mildest talt chokeret ..

Først og fremmest, mange tak for jeres søde beskeder, kommentarer og mails vedrørende mit indlæg fra i søndags. Som en lille opfølgning kan jeg sige at hele min familie har det godt og lige pt er der ingen som er på hospitalet eller lignende.

Men som en opfølgning, er jeg simpelthen nød til at dele min foragelse i forhold til en episode der har fundet sted i min mors sygdomsforløb. For jeg er intet mindre en chokeret, rasende, forundret, overrasket og ikke mindst skuffet over at sådan noget kan finde sted!

Som skrevet tidligere, blev min mor i sidste uge indlagt på hospitalet, imens hun var på ferie. Hun vågnede en nat med så kraftige smerter i ryggen, at hun hverken kunne gå, stå eller trække vejret. Så hotellet ringede efter en ambulance og hun tilbragte derefter 4 dage på hospitalet. I Tyrkiet vel og mærke! Hun var på ferie sammen med sine søskende i en større Tyrkisk turistby og brugte derfor det halve af hendes ferie på et privathospital. Hvilket i sig selv var pisse nederen!

Lægerne i Tyrkiet konstateret ret hurtigt at der var tale om en lungebetændelse og satte min mor i behandlings for dette. Og det skal lige siges at de tjekkede min mor i hoved og røv – for det gør man jo på privathospitaler. Når folk selv skal betale, så er det bare med at give den gas med hensyn til undersøgelser osv. Så at de ikke har opdaget hvad min mor reelt har fejlet, er mig en KÆMPE gåde!

Da hun kommer hjem til Danmark, tager hun selvfølgelig kontakt til egen læge og beder om at blive tilset. Hun medbringer alle papirene fra hospitalet i Tyrkiet og vil lige sikre sig at alt er som det skal være. De snakkede SLET IKKE engelsk dernede, så kommunikationen under indlæggelsen har været enormt dårlig. Rejsebureauet sendte dog en tolk, som forklarede at de havde konstateret lungebetændelse og hun derfor ville blive sat i behandling for dette. Men da hun kommer hjem til egen læge, kan han meget hurtigt konstatere at det slet slet ikke var det hun fejlede.

Min mor havde derimod haft en blodprop i lungen 🙁

HVORDAN HELVEDE kan man have en patient indlagt i 4 dage, tjekke hende i hoved og røv og fuldstændigt OVERSE at hun har en fucking blodprop i lungen? Det fatter jeg seriøst ikke. Og det gør mig så rasende og vred og pisse bange. Tænk engang hvor galt det kunne have været gået 🙁 Tænk engang hvis jeg aldrig havde fået min mor hjem igen, fordi deres fucking læger ikke gør deres arbejde ordentligt. Øv hvor er det bare pisse ubehageligt at tænke på! Sådan noget må bare ikke ske i 2016.

Så min mor måtte atter en tur på hospitalet i mandags, hvor hun heldigvis fik den rette hjælp og vejledningen. Blodproppen er jo for længst passeret nu og vi kan bare glæde os over at hun var “så heldig” denne gang. Men hold kæft en forskrækkelse vi allesammen har fået. Det er fandme ubehageligt at tænke på at hun har ligget dernede med en blodprop i lungen, uden lægerne har gjort hverken fra eller til 🙁

Så ja… Det var bare lige en opfølgning på vores uheldige familie, som virkelig har fået meget for skattepengene den sidste uges tid 😉 Heldigvis har både mor, far og nevø det ganske glimrende i skrivende stund. Så lad os håbe det forbliver sådan.

Og ja…. Jeg har det lidt som pigen i nedenstående gif, når jeg tænker på hvad der kunne være sket.
Men nu har jeg fået luft ved at dele mine agressioner herinde, så nu kan jeg slippe det igen!

Tak fordi i læser med <3

giphy

FBhow-to-add-social-media-icons1 BLhow-to-add-social-media-icons1 IGhow-to-add-social-media-icons1

   

6 kommentarer

  • Oh det er fandme en forskrækkelse at få! Sikke nogle spradehatte de har været dernede. Og så endda på et privathospital. Man skulle da mene, at lægekompetencer er ens globalt!
    Kan fandme godt forstå, at I som familie har siddet med nogle frustrationer efterfølgende.
    God bedring til dig mor!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Barré

      Ja det kommer også virkelig bag på mig 🙁 Troede slet ikke sådan noget kunne forekomme. Jeg har altid været mega autoritetstro overfor hospitaler og læger – uanset hvilket land jeg befandt mig i. Men det er jeg godt nok ikke mere! Sådan noget MÅ bare ikke ske 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold.da.kæft…. Det forstår jeg virkelig godt, at du er frustreret over. Bare GODT at der ikke skete noget! Sender gode vibes.

    frejalyngbo.wordpress.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Barré

      Tak skal du have! Ja 7-9-13 at vi var så heldige denne gang 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Av for søren, det slår helt luften ud af en med sådan en omgang! Det er så frustrerende, at se til, når ens kæres ve og vel er i andres hænder.
    Tusind tanker og god bedrings-karma til din mor.
    Godt, det blev opdaget 🙂

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Barré

      Ja det er virkelig voldsomt! 🙁 Og mange tak for tanken, det sætter jeg pris på <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinderen af Elizabeth Arden 'Always red femme'