• ···
Mit fødselsdags-outfit + styling video..

Jeg havde verdens bedste aften: 27 års fødselsdagsfest..

img_6903Laura og jeg laver *live* på instagram imens vi bliver stylet hos @thepowderroomcph ^^

Jeg er først sådan rigtig “kommet mig” ovenpå weekendens festligheder idag. Både hvad angår mine tømmermænd (fandme hårdt efter 1,5 måned uden alkohol), men også sådan rent mental. Det er nærmest først nu at jeg har forstået et hele molevitten er overstået. Totalt antiklimaks btw – ville ønske jeg kunne gøre det hele om igen 😀

Aftenen forløb fuldstændigt perfekt og var om muligt en endnu større succes end jeg nogensinde havde turde forestille mig. Jeg var seriøst et stort smil hele dagen, aftenen og natten! <3 Fantastisk følelse. Så selvom i formentligt allerede er  fed up med fødselsdagsspam, så tænker jeg lige at lave et sidste indlæg med lidt beretninger fra festen 😀 Her er lidt billeder og fortællinger i kronologisk rækkefølge.

img_7119img_6966Aftenen startede som sagt hos søde Malene der ejer @THEPOWDERROOMCPH. Jeg har allerede udgivet et indlæg som udelukkende omhandler mit outfit og selvfølgelig selve stylingen. Der er også en video hvor vi får lagt makeup og ordnet hår – find indlægget HER. Jeg ville seriøst ønske at jeg altid var så flot som i lørdags efter jeg havde været i kløerne på Malene. Tror aldrig jeg har fået så mange komplimenter 😀 Og jeg følte mig virkelig Kardashian/Medina agtig da jeg sad der i stolen og fik pudret næsen ligesom de kendte. Det skal man altså ikke undervurdere at gøre for sig selv, inden en stor festlig begivenhed 🙂 Imens Malene gjorde os smukke drak vi champagne, hørte musik og voterede hvilket outfit jeg skulle iføre mig. MANGE TAK for alle jeres inputs på insta-story btw! <3 I er sku så søde!

img_7015img_7124img_7098img_7097Nu hvor vi var vi klar til selve festen og hoppede vi i en taxa mod Illum Rooftop. Her skulle jeg bruge aftenen i selskab med mine tætteste veninder 🙂 Normalt plejer jeg egentligt at afholde middag hjemme i lejligheden, men i år trængte jeg til bare at smide tøjlerne og ikke skulle tænke på rengøring, mad, opvask (!) osv. For det er fandme så stressende og man ender med at bruge mere tid i køkkenet end sammen med sine veninder. Så i stedet lagde jeg lidt ekstra penge til side og valgte at invitere mine 16 tætteste veninder en tur på Rossopomodoro 🙂 En italiensk perle der har en helt særlig plads i mit hjerte og hvor jeg har brugt MANGE aftener det sidste års tid. Deres pizza’er er seriøst to-die-for 😀 Da pigerne ankom havde de søde mennesker fra Rosso sørget for en velkomst drink i form af Aperol Spritz – de kender mig for godt! 😀 Og så spiste og hyggede vi os ellers i et par timer, inden vi skulle videre i byen 🙂 Det var simpelthen så dejligt lige at få snakket og hygget med alle mine yndlingsdamer inden vi allesammen blev møg fulde. Og jeg fik selvfølgelig en masse flotte gaver, som jeg tænker at vise jer i et andet blogindlæg 😀

img_7118img_7108Efter middagen stod den på FEST! Her havde jeg som sagt allieret mig med natklubben Panama, som måske nok er den natklubber jeg har brugt allerflest weekender på. Dengang hed det dog ENVY og der var vi allesammen orange i ansigterne og havde logo-tøj på fra op til tå 😉 Haha! Men selvom der nu står et andet navn på facaden, var det mindst ligeså sjovt som dengang 😀 Playlisten var EMINENT! Der kan de andre Københavnske klubber altså lære lidt 😉 Men vigtigst af alt så formåede de bare at holde et brag af en fest for mig og de havde virkelig godt styr på alting. Jeg har efterhånden holdt fester på samtlige danske natklubber – enten i arbejdsøjemed eller som privatperson, og sjælendt har jeg oplevet så tjekket en håndtering af et event. De havde fandme styr på deres ting derinde og det gjorde bare at jeg kunne slappe fuldstændig af hele aftenen og bare hygge mig med alle mine venner og veninder 🙂 Vi endte med at være over 150 mennesker og jeg var sindsygt overvældet over at så mange mennesker havde lyst til at fejre mig! Mange havde endda gaver med, hvilket jeg slet ikke havde regnet med. Det var en enormt fint det hele. Men shit hvor blev vi også fulde allesammen vi drak altså 2 timers fri bar, 12 (!) flasker vodka, 150 øl, 9 liter vin, 2 flasker shots og 8 flasker champagne 😀 Hahahahaha! Så jeg tror ikke jeg er den eneste der først er kommet mig over mine tømmermænd idag 😉 Shit en omgang!

Det var lidt beretninger fra min aften i lørdags 🙂 Her til sidst vil jeg bare sige et stort TAK til alle jer der var med til at give mig verdens bedste 27 års fødselsdag <3 Jeg kunne ikke have ønsket mig mere!

….. Vi gør det igen næste år 😉

FBhow-to-add-social-media-icons1 BLhow-to-add-social-media-icons1 IGhow-to-add-social-media-icons1

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit fødselsdags-outfit + styling video..