• ···
Verdens blødeste strik og yndlings smykkerne..

Kendsgerninger om min påske..

Det er omtrent 6 dage siden jeg sidste tjekkede ind her i mit lille online univers. Det har været påske og jeg har haft ferie 5 dage i streg. Og selvom jeg er et selviscenesættende og navlepillerisk menneske (man er vel blogger 😉 ) følte jeg alligevel godt i kunne klare et par dage uden opdateringer her på domænet 😉 For bevares – jeg har nydt min påskeferie helt vildt. Men den har hverken været actionfyldt eller revolutionerende. Det er en kendsgerning.

Meeeeeen, lad os da på bedste blogger-manér opridse i listeform hvad jeg har lavet. For ærlig talt, når man driver en blog som en slags “livsstils dagbog på nettet” føler man sig lettere amputeret når man pludselig begynder at udgive indlæg, efter en lille uges pause. Det er som om der lige skal slås en knude på tingene, inden man kan påbegynde noget nyt. Så her får i lige et hurtigt oprids af min påske:

img_3147OPTURE:

– Da jeg fik 26 privatbeskeder fra kvinder der gerne ville date min kammerat i onsdags, haha 😀 Vel og mærke fordi jeg lagde en insta-story ud hvor han står i køkkenet og laver mad. Men bevares, han er da også lidt af en charmetrold 😉 Tip: i kan stalke ham nede på hans restaurant FAR’S DRENG. 

– Karrysild. Spiste 3 rundommer torsdag, 2 fredag og 2 søndag. Nu går der nok lige et halvt års tid, inden jeg får lyst til det igen, haha!

– Sommerhustur med gode venner. Selvom det var en 1-dags tur, gav det mig kæmpe lykkefølelse. Åh gud hvor kan sommerhusmiljøet få mig helt ned i gear!

– Kaffe og morgenmad, i selskab med gymnasieveninder som man ikke har set i 100 år. Omend jeg elsker at have tætte veninder jeg dagligt er i kontakt med, så er der noget magisk ved at kunne sige; “Nåh, giv mig lige en update på det sidste halve år”. Det kan de så selvsagt ikke gøre med mig, da alt bliver dokumenteret online på daglig basis. Bagsiden af medaljen!

– Når man tjener 1300 kr på at sælge “gammel” elektronik som man finder under en kæmpe oprydning af diverse rode skuffer. WIN! Og hej shopping, hvor har jeg savnet dig. #langmåned

– Københavner Cafeen. Genialt sted som jeg nær havde glemt! Elsker elsker elsker. [LINK]

– Når man tillader sig selv en “cheat day” i mandags og bestiller noget snask som man har drømt om siden årsskiftet (NOT SHIT). Kan i gætte det? *trommehvirvel*… CALZONE MED SPAGETTIG/KØDSOVS!

– Sleepover med verdens bedste veninde. Og så endda på en hverdagsaften! #voksenogbestemmerselv. Hertil skal tilføjes et kæmpe skulderklap til min rummelig Mand, som frivilligt sagde ja til at sove på sofaen, så førnævnte veninde og jeg kunne tøsehygge i soveværelset ved at falde i søvn til “Save the last dance”. EPIC!

– SKAM SÆSON 4! Behøver jeg sige mere? I har vel allerede set min fangirl video på insta.

– Når du får taget det perfekte kirsebær-allé billede med Manden i dit liv. #bloggerkliché

– Jeres engagement til mit “Kære Petra” blogindlæg. Super fedt med så mange gode, konstruktive, velovervejede og saglige kommentar. Omend jeg ikke er enige i dem alle, syntes jeg i holder den fede tone! Tak for det 🙂

– Ordet “Gigadonisk”. Min veninde har selv opfundet det og jeg syntes det lyder pisse sejt; “Jeg har seriøst fået en gigadonisk bums på hagen”.


NEDTURE:

– Alt det mad jeg har spist hele påsken, hvilket har resulteret i total ubalance i mavsen. Det er som om den er gået lidt i chok tilstand. Men det kunne jeg vel have sagt mig selv, når jeg vælger at æde som et svin 5 dage i streg, efter at have været på “sundhedstrip” siden årsskiftet.

– Sidste afsnit af GIRLS rullede over skærmen hos HBO i mandags. Jeg har stadig ikke forholdt mig til, hvordan jeg skal leve uden den serie.

– Inden længe skal jeg aflevere min venindes bil tilbage som jeg har lånt i snart 1,5 måned. Har lige vænnet mig til at være bilejer og jeg græder lidt ved tanken om at det er slut om et par uger.

– Når det går op for mig at jeg ikke ejer et sommerhus og nok heller aldrig får råd til det. SHIT det gad jeg ellers godt! Er selv opvokset i en rigtig “sommerhus familie” hvor vi kørte nord på hver eneste weekend og i samtlige ferier. Elsker og savner det så det gør helt ondt indeni.

– Påskevejret. Især i lørdags. Det var fandme vådt og brutalt!

– Når du tror du har knækket koden til at se SKAM i realtid (med norske undertekster – vigtig detalje), men din ‘Tunnel Bear’ så pludselig kræver betaling midt i afsnittet og lukker lortet ned. Jeg nægter.

– Dit spejlbillede når du har 3 vippe-extentions tilbage (I ALT!) og samtlige vippedamer i København holder påskeferie. Jeg ved seriøst ikke hvad jeg ligner efterhånden!

– Din psykiske reaktion når du kigger på feriebilleder på andre folk’s instagram profiler og du ved at du først skal holde ferie i August. Der nærmer vi os stadiet depressiv. På forhånd undskyld til alle jer der bliver unfollowet. Kan. Ikke. Styre. Min. Misundelse.

At ALLE mennesker bare elsker den der nye serie på Netflix med hende pigen der har begået selvmord. Jeg har seriøst set 7 afsnit nu og jeg prøver så meget at føle den. Men det gør jeg bare ikke. Og jeg fatter ikke hvorfor? Jeg plejer at ELSKE alle de serier, som alle andre elsker. Føler mig udenfor. Hvorfor bider den sig ikke fast?

FBhow-to-add-social-media-icons1 BLhow-to-add-social-media-icons1 IGhow-to-add-social-media-icons1

   

12 kommentarer

  • Alle feriebilleder giver også mig akut udetrang! Hvem sponsorer en flybillet?
    Godt jeg skal afsted i maj – mon ikke Milano er the shit? Det er jeg så godt som sikker på 😍💓👏🏻

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Barré

      Ej men HELT VILDT! 😛 Og super fedt med Milano – elsker den by!
      Har lidt Milano tips her på bloggen hvis du bruger søgefeltet :-* God tur

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Elsker alle de her punkter. Er totalt med på karrysilden! Og din ven!
    Og nysgerrigheden bringer mig til – hvor solgte du elektronikken?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Barré

      Haha, dejligt du kunne lide indlægget 😀
      Jeg solgte en Acer tablet, en lille højtaler og en mega gammel Playstation 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Jamen hvor solgte du det? Bare på DBA? Jeg har en hel kasse liggende med gamle ting :O

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Barré

      Nååååh på den måde, haha 😀 Sorry! Yes på DBA. Det tog ikke engang en time så var det væk.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Shit. Det må jeg prøve!! :-)) Tak for svar!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Helt vild med serien på Netflix, men synes skam er det værste gøjl i verden.. og det er fandme svært at acceptere når man elsker serier! Men tror bare vi må sige: hver sin smag

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Du behøver da ikke at bruge “Tunnel Bear” for at se SKAM (med norske undertekster). Du kan sagtens bare se det inde på skam.p3.no , da der ikke er GeoBlocking på sæson 4, så længe du er i norden 🙂 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Barré

      Det er fordi jeg ikke vil se klippene løbene i realtid 🙂 Jeg vil se det samlet om fredagen når det bliver sendt “live” og jeg vil se det med Norske (og ikke danske) undertekster 😛 Har nogle helt særlige SKAM-præferencer, haha 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kamilla

      Åh ja, så kan jeg godt se det er lidt et problem 😅 Tænkte også det var mærkeligt at du ikke vidste det 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens blødeste strik og yndlings smykkerne..