Er du på nuværende tidspunkt i færd med at planlægge en rejse til Nordtyskland, og er du i den forbindelse på udkig efter nogle spændende ting, som der kan besøges? Så har du sikkert allerede opdaget, hvor meget området har at byde på til trods for, at det kun ligger et stenkast fra alt det, som vi kender så godt til. Og for at gøre det lettere for dig at navigere i den jungle af muligheder, du har, er her en guide til Nordtyskland, som du kan lade dig inspirere af, når du skal udvælge hvilke ting, som du gerne vil besøge og opleve på din rejse rundt i Nordtyskland. Det er super nemt at komme til og du har stadig alt den dækning på mobilen, som man normalt har i Danmark.

Området der tilbyder alt for alle

Nordtyskland tilbyder et væld af oplevelser, som både børn og voksne vil få stor glæde af. Derfor kan du også med ro i maven bestille en rejse hertil, idet du let kan få en hel ferie til at gå her. Lige såvel som du sagtens kan bruge et par forlængede weekender her på at besøge nogle af de hyggelige byer, som findes i Nordtyskland. Følg den her guide og bliv inspireret.

Besøg vadehavsøen, Sylt

I denne guide til Nordtyskland bør du først og fremmest tage et kig på den tyske vadehavsø, Sylt. Sylt ligger ikke langt fra den danske ø, Rømø, og derfor minder den natur og det landskab, som der her findes om hinanden. Dog er der en helt eksklusiv stemning på Sylt, som du ikke finder på Rømø. I Tyskland generelt findes der ikke lige så mange gode og badevenlige strande, som det gør sig gældende i Danmark, derfor bliver der sat ekstra pris på de få, der er. Og derfor er strandende på Sylt især særligt velholdte og en oplevelse værd. På Sylt kan du derfor slappe af og blot nyde livet.

Andre læste:  Hvorfor ikke tage på afbudsrejse i morgen?

Tag et kig på storbyen, Hamborg

Besøg også storbyen, Hamborg. I Hamborg sker der altid noget, og der er derfor også altid noget at lave for alle. Det er således lige meget, om du er til kunst eller kultur, om du finder historie interessant eller kedeligt, eller om du er vild med broer – du finder det hele her. Man siger faktisk, at der er flere broer i Hamborg, end der er i både Amsterdam, Venedig og London til sammen. For at finde ud af om det passer, må du jo tage til Hamborg og begynde at tælle. Du kan blandt andet tage på en guidet bådtur og nyde Miniatur Wunderland, som er en kæmpe modeljernbane bygget omkring imponerende landskaber og scenarier.

Oplev den historiske Wismar

Wismar er et historisk vingesus, som du heller ikke må gå glip af. Wismar er en flot og gammel by, der ligger helt ud til Østersøen. Her er det hyggeligt at gå omkring og blot beundre de gamle huse, tage på en rolig havnerundfart og beskue den smukke arkitektur. Og netop arkitekturen er en smule speciel i Wismar, idet byen i perioder har været svensk.

Lad dig betage af naturen på Rügen

Rügen er måske den største ferieø i Tyskland, hvorfor den også byder på et væld af oplevelser. Du kan for eksempel tage damtoget til Rasender Roland og få en god fornemmelse af øen og dens natur. For den er helt speciel her med en smuk kombination af både smukke sandstrande og vovede klipper. Den megen natur gør også øen særdeles velegnet, hvis man gerne vil på en vandretur eller en cykeltur. Sådanne ture går ofte til Köningssthul, der er en kalkklippe der rejser sig 118 meter over stranden, hvorfor der herfra er en helt fantastisk udsigt.

Andre læste:  Hvorfor bruger du overhovedet sugerør?

Harzen giver oplevelser til hele familien

Tager du til Harzen, finder du også oplevelser for hele familien. Her er bjerge, der er perfekte til en vandretur, og hvis man gerne vil nyde nogle gode udsigter. Her er mange mindre byer, der gør det muligt at udforske bjergene på en knap så anstrengende måde, og her finder du også Bad Harzburg, hvorfra du kan tage en kabelbane op ad bjerget. I Harzen finder du også verdens længste hængebro, der er hele 438 meter lang.

Lübeck har ikke kun hyggelige julemarkeder

Lübeck forbinder de fleste danskere med spændende og hyggelige julemarkeder, men ikke desto mindre er der også meget andet, som man kan opleve i byen, uanset hvilken tid på året den bliver besøgt. Er du for eksempel interesseret i litteratur eller historie, kan du besøge Buddenbrookhaus, der er et flot gammelt hus med møbler og malerier fra en tidligere tidsperiode. Og så har byen et væld af flotte bygningsværker og en byport.

Den bilfri ø, Helgoland

Helgoland, som er en bilfri ø, er også en oplevelse for sig. Så streg Helgoland på din bilferie. Det er en ener blandt alle de tyske øer, hvorfor du er nødt til at gå rundt – hele tiden. Det gør, at tempoet er helt i bund, og det er jo alligevel perfekt, når man er på ferie. Øen ligger cirka en dagstur fra Hamborg, og man kommer hertil med de daglige katamaraner, der sejler mellem byen og øen. Du kan med fordel tage et par overnatninger på øen og komme helt ned i gear.

Author

Skriv en kommentar