Hvis du er træt af dit badeværelse, og du synes, at det trænger til en opdatering, men ikke rigtig har hverken tid eller råd til at kaste dig ud i en renovering lige nu, så kan en måde at komme omkring det på være at give badeværelset en farveindsprøjtning. Her taler vi ikke om at finde penslen frem, men snarere at spiffe rummet op med farver og tekstur med ting som håndklæder og badeforhænget. Udover at tilføre tekstur og farve til rummet, så kan et badeforhæng også udtrykke både personlighed og stil. Herunder får du et bud på, hvordan du med dit badeforhæng kan integrere boligmodens tendenser på dit badeværelse.

 

Bring naturen ind

Gennem de sidste par år har boligtrenden været at bringe rigtig mange panter ind i vores hjem. Planter, der både er dekorative, men som også giver et bedre indeklima. Denne tendens er selvfølgelig også at finde på badeforhæng. Både store eksotiske palmeblade eller de mere diskrete slyngplanter kan findes som motiver på mange badeforhæng, og giver en rolig og ren fornemmelse med sine grønne toner. Det bringer naturen ind i hjemmet på en fin måde, også på badeværelset.

 

Ensfarvet ro

Den skandinaviske stil, som mange boligtrends fortsætter med at tage afsæt i, bruger fortsat meget simple farver som sort, hvid og grå. Også farver som salviegrøn, kongeblå eller sart rosa er også med på farvepaletten. Vælger du disse farver, så overvej at bringe mere tekstur ind i rummet ved at bruge tekstiler i stedet for plastikforhæng. Det løfter det med det samme fra potentielt ’kedelig ensfarvet’ til ’velovervejet luksus’ i et badeværelse, når badeforhænget er af stof. De fleste badeforhæng af stof kommer med en imprægnering, som er vandafvisende.

Andre læste:  7 fantastiske sengeborde fyldt med charme til lejligheden

 

Geometriske former

En anden boligtrend, som er meget oppe i tiden, er de geometriske former, og dem finder man også på badeforhæng i alle prislejer. De giver en følelse af orden og af modernitet, og passer rigtig godt ind i en minimalistisk livsstil. Hvis det ikke skal blive for hårdt med et hvidt forhæng med sorte geometriske former på, så se efter sarte farver som mint eller rosa, som kan bløde formene lidt op og tilføre varme til badeværelset. Det kan også være, at det kun er dele af forhænget, der bærer de geometriske former.

 

Legebarn

Uanset om du har børn, eller selv er et legebarn, så kan et badeforhæng med enten tegneseriefigurer eller små enhjørninger bringe spræl og spas til badeværelset. Det kan endda være, at det kan være med til at få dine børn til velvilligt at gå i bad, og så vil mange forældre synes, at det er værd at investere i. Det behøver ikke altid at være så stringent, eller skulle følge en bestemt mode. Det vigtigste er, at du (og dine børn) bliver glad, når du går ud på badeværelset.

 

Miljøvenlig

Hvis du gerne vil undgå badeforhæng af plastik, men også gerne vil have et slidstærkt badeforhæng, så skal du vælge at bruge hamplinned. Hamplinned er enormt slidstærkt, og bliver bl.a. brugt til at lave skibssejl over hele verden med. Udover sin styrke er det også meget miljøvenligt. Det kommer i naturlige farver, som frembringes fra naturen selv uden brug af en masse kemiske processer. Badeforhænget vil blive vådt mens du bader, men vil også tørre meget hurtigt, hvis dit badeværelse er velventileret. Hamp er også naturligt modstandsdygtig over for bakterier og svamp, som derfor gør det ideelt som badeforhæng. Da hamp også er virkelig slidstærkt går det derfor meget let i vaskemaskinen uden at tage skade, og kan derfor også nemt vaskes hver 2.-3. uge uden at tage skade.

Andre læste:  Nyt og gammel: en fantastisk dou!
Author

Skriv en kommentar