Det er i dag blevet meget populært at lytte til diverse podcasts. Det betyder, at mange vælger at lytte til en sådan frem for, for eksempel en playliste bestående udelukkende af musik. Derfor er der også efterhånden en lang række forskellige podcasts, som man kan vælge imellem, hvorfor det kan være svært at beslutte sig for, hvilken man vil høre. Her er derfor en liste over 3 podcasts, som du bør stifte bekendtskab med i 2019, hvis du gerne vil være sikret god underholdning.

 

Har du brug for noget humor i din hverdag?

Er du til det humorfyldte bør du lytte til Love + Radio. Det er en af de ældste podcasts, som der findes på markedet, men ikke desto mindre så sørger den for at underholde dig med helt fantastiske, ubehagelige og eksperimenterende fortællinger. Fortællingerne tager udgangspunkt i mennesker, der enten stritter ud i samfundet eller passer alt for godt ind i det. Love + Radio minder ikke om nogen anden podcast, hverken når det kommer til emne eller særegen lyd, og derfor holder du ved afsnit efter afsnit. Love + Radio er både mørkt, det er kompliceret, og så er det faktisk også en smule sejt.

 

Eller er du mere til det inspirerende og fascinerende?

Er du mere til de fascinerende og inspirerende taler, der giver dig noget at tænke over, så bør du stifte bekendtskab med Ted Talks. Ted Talks er et fantastisk koncept, hvor både helt almindelige mennesker og verdens førende eksperter inden for forskellige områder deler ud af deres viden, deres erfaringer og deres oplevelser med os lyttere, som glædeligt dukker op på diverse konferencer rundt omkring i verden. Ted Talks har siden sin begyndelse i 1984 oplevet en stigende interesse, og i dag er konferencerne nærmest udsolgte, før pladserne overhovedet bliver sat til salg. Nyd derfor de velformulerede taler hjemme fra din egen sofa.

 

Eller hvad med alle de rygter, som der rører sig?

Er du mere til gossip og sladder, så bør du lytte til ’Det, vi taler om’ på Radio24syv. Dette er nok Danmarks bedste sladdermagasin, der finder sted hver fredag. Her bliver der dykket ned i de historier, som vi alle sammen taler om, og som vækker opsigt ude i landet. Sladderen bliver taget seriøst, og gennem to timer bliver det undersøgt, om der er hold i de rygter, som der efterforskes.

Author

Skriv en kommentar